Halloweenupdate 28/10

Kun 3 dage endnu – meget er færdigt, men også meget der mangler.

Her er en lille billedopdatering på hvordan indkørslen ser ud samt lidt billeder af test af en moving head beam med roterende prisme og gobo. Se det skal nok blive blive en stor succes. Til gengæld er vi nået til den periode hvor vi krydser fingre for vejret – det meste her kan stå oppe i både regn og rusk, men kommer der er storm forbi får jeg nok travlt med at pille ned.

Af moving heads har jeg valgt en Shehds Beam 275 w – den kommer med en 10R pære som er meget lyskraftig.
Vil du købe en tilsvarende Moving head beam kan du fidne den her: https://shehds.com/?ref=kbuigzof – hvis du køber via dette link får jeg en lille kickback fra Shehds.

Jeg har dog kontrolleret med trafikstyrelsens oplysninger om hvad man må benytte udendørs, og lamperne holder sig inden for de krav der er specificeret her: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart/luftfartshindringer-ballon-drager-etc


Det havde nok være mere velegnet med en mover der var ren LED, eller en der var IP65 til udendørs brug, men de var ikke til at komme i nærheden af med budgettet i mente. I stedet kommer den til at stå under udhæng – og regner det kommer den jo så desværre bare ikke i brug.

Derudover er carporten omdannet til hekselaboratorie – der er endnu ingen remedier, men der er lavet vægge af ukrudsdug, samt lavet to borde der kan stå dimser på – og så er der monteret et bålsted og en heksegryde samt 2 PAR-38 lamper under tag. Kirkegården er også kommet op, men der har ikke været tid til billeder – før det altså blev mørkt. Alle røgmaskiner er renset og har fået påfyldt væske til max, men står inde for at de ikke skal arbejde så hårdt når de skal til at varme op. Desuden er der landet over 100 meter dmx kabel til styring af enheder. Der skal jeg muligvis finde en splitter – eller også skal jeg finde nogen der ved noget om det om man blot kan splitte signalet.

Det der mangler…

På to do listen – som skal løses tirsdag d. 29 om aftenen og onsdag d. 30 om aftenen er følgende: (Og alt med El og teknik er selvfølgelig så sent som muligt i forhold til vejret – men de første gæster kommer allerede torsdag kl. 11)

  • Cirkustelt med blodige hænder på teltdugen og stroboskop eller lys i alt efter hvad der er bedst.
  • Hekselaboratoriet skal udsmykkes.
  • Trækning af DMX kabler.
  • Lysstativer opstilles.
  • Montage af flammepærer i lyskæden i indkørslen
  • Opsætning af højtalere

Cirkusteltet er slet ikke indkøbt – men det bliver et af de små fra Ikea, hvis ikke jeg kan finde et brugt må jeg jo ud og spise kødboller.

Hekselaboratoriet har enormt mange småting, og måske er der behov for lidt ekstra lys derinde – måske kan det løses med et par ekstra flammepærer da jeg nok har nogle i overskud – men har jeg mon nogen løse E27 fatninger? Derudover skal der nok også lige købes et par ekstra udendørs strømskinner – det griber jo om sig i forhold til antallet enheder der kræver strøm, selvom der ikke er behov for så meget effekt da alt lyset jo er LED i dag.