Recycle finder du på Nordre Frihavnsgade, 2100 Kbh. Ø – Jeg vurderer de forskellige oplevelser med værksteder på en skala fra 1-5 hvor 5 er “fantastisk” og 1 svarer til “øv!”

I forbindelse med en travl periode og en bagskifter der ikke kørte optimalt besøgte jeg recycle på nordre frihavnsgade. jeg forklarede at jeg selv havde skiftet først bagskifter fordi den ligesom ikke ville falde på plads på tungeste gear, samt da det ikke havde effekt havde jeg skiftet inderwiren. Det havde helle ikke haft effekt, så derfor regnede jeg med man lige skulle køre styrbånd retur og skifte det som kablet løber i, og når han alligevel var i gang måtte han gerne skifte begge dele og i begge sider da det hele jo havde ca. samme alder. Alt godt, og jeg kan hente cyklen samme dag – hvilket var kriteriet da jeg jo skulle hjem fra arbejde.
Ca. kl. 15:00 står jeg foran forretningen, men døren er låst. Inde på arbejdsstanden hænger min cykel. På døren sidder en seddel hvor der står “Tilbage ca. kl. 15” og et tlf. nummer.
Da klokken slår 15:15 ringer jeg og får beskeden at cyklen er færdig, men han er først tilbage 15:30-15:40 – da vi jo havde aftalt kl 16.
15:35 dukker indehaveren lige så stille op, og vi går ind af døren. Han har valgt at justere min bagskifter, og han fortæller at den var godt nok svær at justere da den jo ikke rigtig ville ned i det tungeste gear. Men han mener den kører ok nu, selvom man dog lige skal skifte to gange op nogen gange da den ellers ikke skifter til højere gear.
Jeg fortæller ham at jeg kommer igen hvis jeg ikke er tilfreds og betaler 250 kr for arbejdsløn.
Jeg når at køre turen hjem som er ca. 15 km og har helt sikkert besluttet mig for jeg ikke er tilfreds. Jeg undrsøger hvad et sæt shimano inder og yderkabler koster, og kan se de på cykelgear.dk koster 349 men at de hos bike-discount.de kan fåes til kun 135 kr – begge steder + lidt fragt. Fluks bestiller jeg kabler hos Tysken, og to dage senere brugte jeg 25 minutter på at skifte inder og yderkabel i højre side. Jeg turde simpelthen ikke binde an med hvad prisen ville være hos Recycle når en ikke fungerende justering skulle koste 250. Måske turde han bare ikke sige at han ikke havde de rette stumper på lager – men havde han bare sgat det fra starten, så var jeg gladeligt kommet forbi et par dage senere for at få foretaget skiftet.