DIY Halloween fugleskræmsel

DIY guide til halloweendekorationer – Udendørs fugleskræmsel – (budget ca. 1200-1500)

Vil du skabe en ekstraordinær uhyggelig stemning til halloween? Her er en komplet guide til at skabe et uhyggeligt fugleskræmsel komplet med materialeliste og fremgangsmåde. Projektet koster ca. 12-1500 kr.

diy fugleskræmsel / scarecrow til halloween

Materialeliste (budget ca. 12-1500 kr)

  • OSB plade eller finer plade til basen
  • 4-5 dåser PU-skum (Biltema / Hyg & Byg)
  • 50 mm PVC-rør (3 × 1,5 meter) (Poolworld.dk)
  • 2 PVC-lime muffer + 2 T-muffer eller kryds (Poolworld.dk)(Krydsmuffe her)
  • 1 x PVC 45 graders bøjning (Poolworld.dk)(alternativt her)
  • 50 mm væg-gennemføring (hvis muligt) eller et parasolspyd, jeg fandt et i Silvan.
  • 50 mm PVC kryds (her kan du finde krydset)
  • PVC-lim (Poolworld.dk)
  • Kraftig ståltråd eller 1,5 mm² pvl-ledning (Biltema.dk)
  • Sølvpapir
  • Pakketape
  • Plastikflasker som fyld til kroppen
  • Flamingohoveder – jeg plejer at købe dem på ali express.
  • 2 dåser Sort mat spraymaling og måske en enkelt neon grøn (Harald Nyborg)
  • 3-4 rørskåle (Hyg & Byg)
  • Hat og jakke og et par gamle kartoffelsække i jute-stof. (kartoffelsæk i jem & fix)
  • Sejlgarn

Tip: Mange materialer kan findes som genbrug på DBA eller Facebook Marketplace, så du sparer penge og gør projektet mere bæredygtigt.

Værktøj du skal bruge

  • Skruemaskine med bits og bor.
  • Stiksav
  • Varmepistol
  • Nedstryger
  • Forstøver med vand
  • Hobbykniv
  • Trælim
  • Limpistol med smeltelim

Start med at tilpasse din base så der er mulighed for at lægge noget vægt på den. Derefter monterer du gennemføringsflangen i pladen så du har mulighed for at sætte det første lodrette rør fast. Skær derefter røret til i en passende længde – jeg har brugt et 150 cm langt 50 mm pvc rør i sin fulde længde..

diy scarecrow halloween

Derefter tager du rør nummer to og varmer med varmepistolen så det kommer til at danne en 45 graders vinkel efter ca. 50-60 cm.

diy halloween scarecrow

Det sidste rør tilpasser du til 2 arme og et lille stykke til hals / overkrop – og så samler du de forskellige dele i krydsmuffen. Hvis ikke du kan finde en krydsmuffe kan man bruge 2 T muffer som man samler med store kraftige kabelbindere og rigeligt tape så du får et kryds på den måde.

Nu limer du dine muffer fast så 45 graders vinklen sidder fast på det bøjede rør, og krydsmuffen sidder fast i top og bund – armene vil du gerne have løse da det gør det nemmere at opbevare fugleskræmslet.

Nu skærer du dine rørskåle op i kvarte og snor dem omkring PVC rør og taper dem fast så overfladen bliver ujævn. Når alle de rør der skal være synlige er omviklet med rørskål er du klar til at lege med PU-skum.
Sprøjt skum på rørene og derefter forstøver du vand på. Alt efter temperaturen skal skummet derefter hvile i 5-7 minutter (hvis det er en dejlig varm sommerdag) eller 10-15-20 minutter (hvis du gør det her i sidste øjeblik op mod halloween hvor temperaturen er noget lavere)

Når skummet har hvilet lidt, og ikke længere klistrer (mærk efter forsigtigt med handsker på) giver du det en tur mere med forstøveren og trykker det derefter med våde handsker sammen og former det så det bliver mere kompakt omkring de synlige dele af rørende.

Når skummet er hærdet maler du med sort spraymaling.

Når maling er tør er du klar til at lave en krop. Den laver du med tape og pantflasker, eller plastikdunke – eller evt bare bobleplast som du former. Tape det godt fast. og nu kan du give skræmslet jakke på. Den jakke jeg har brugt fandt jeg på Amazon.

Hovedet skal gøres uhyggeligt!

For at gøre hovedet uhyggeligt kan man fjerne materiale så munden bliver ekstra bred samt øjne og næse blive ekstra dyb. Det sviner helt vildt st skære i flamingo, men til gengæld kommer man lang med en hobbykniv og lidt fingerkraft. Derefter lægger du jute-stof over hovedet, som du limer fast med standard trælim. brug evt en pensel til at fordele limen, og husk at vaske fingre mens limen er våd. Start med fordybningerne, og arbejd derefter ud mod kanten. Skær jutestoffet til i ca størrelse inden så du ikke får for store overlap. Jutestof skal sidde stramt til, og du kan overveje at give hovedet to lag. Når limen er tør og du er tilfreds kan du male fordybningerne ved øjne, mund og næse sort. Akrylmaling er fint her.

Derefter bruger du smeltelim til at fastgøre sejlgarn henover munden så den ser ekstra skræmmende ud!

Lav hullet i bunden af hovedet større så du kan få det ned over det 50 mm rør der udgør halsen. nu kan du give hovedet hat på, evt med lidt stå til hår. spray evt lidt sort på hatten så den ser slidt ud – her er en tyrolerhat jeg fandt billigt hos Festtema i Skovlunde.

tyroler hat til diy halloween fugleskræmsel

Hænder og lange uhyggelige fingre

DIY Fingre til træ / fugleskræmsel med PU skum - Halloween

Til hænderne bruger du ståltråd eller evt 1,5 mm2 PVL ledning som du snor for at gøre det stivere. Når du har ca. formen til dine fingre – og antal, så pakker du dem ind i sølvpapir som skal gøre så fladt som muligt for at have en flade at lægge PU-skum på. Når du har sprøjtet skum på – forsigtigt da det jo skal være lange tynde fingre – sprøjter du vand på med forstøveren. Når skummet ikke længere klistrer former du fingrene. Når det er hærdet op vender du hånden og gentager processen, og til sidst maler du fingrene sorte. Håndleddet forsøger du at tilpasse så det passer ned i 50 mm hullet i armen – det er nemt at skære skum af bagefter, så hellere lidt for stort en for småt.

Når hånden er færdig monterer du den i armen med tape for at sikre at de bliver der, og trækker ærmet ud over håndleddet.
Til sidst kan du evt lade rester af jutestof hænge ud under jakken ved blot at stripse det fast lige under kroppen på røret. Tilpas evt jakken med en saks så den falder pænere ned over 45 graders røret.

diy - halloween fugleskræmsel

Vil du læse flere DIY guides til halloween dekorationer?

Hvis du vil læse flere guides til at lave dine egne halloween dekorationer har jeg forsøgt at samle de projekter jeg selv har lavet, samt inspiration til belysning der kan gøre din halloween endnu federe!

https://elmstreet.dk/category/halloween


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *