Sådan stormsikrer du dit groundbreaker skelet hvis du har monteret det på taget.

For snart to måneder siden var jeg i Costco i Sverige for at købe et stort Groundbreaker skelet. For at give installationen lidt ekstra krydderi monterede jeg det på taget af vores skur. Allerede dengang forsøgte jeg at sikre det mod at vælte i vinden ved at montere et par PVL kabler om halsen og montere i øskner under udhænget. På den måde tænkte jeg at det ville være sikret mod den normale vind fra vest.
Hele oktober har vi dog haft vind fra syd, sydøst og sydvest hvor den oprindelige stormsikring ikke har den helt store effekt – og derved et væltet skelet til følge.

Først prøvede jeg blot at afmontere hovedet og håbe på mindre vind til halloween. Sidenhen forsøgte jeg at lave et hul i toppen af skelettet og placere en flise indeni for at give det mere tyngde – men her kunne vinden fortsat vælte mit skelet – også uden at det havde hovedet på.
DMI lover blæsevejr, og jeg måtte finde på noget
Det ville være en slem overraskelse hvis jeg skelettet skulle gå i stykker, eller endnu værre hvis det sklle blæse ned og nogen kom til skade. Så derfor måtte jeg finde på noget i en fart.
Min løsning blev at placere skelettet på et par pladerester, og så buge PU skum langs med kanten af skelettet for ligesom at lime de to dele til hinanden. På pladen inden i skelettet ligger der fortsat en flise, og de kabler der holde skelettet er blevet strammet så meget som muligt for at holde på det.



For at skjule skummet har jeg efterfølgende lagt tagshingles fra Jem & Fix som dækker på forsiden. De er lagt løst og fjernet her mens det rigtig blæser.
Selvom der nu er ekstra sikring af skelettet har jeg fortsat afmonteret hovedet som først kommer tilbage på når vinden lægger sig.
Hvad så når der skal pakkes sammen?
Når skelettet skal pakkes ned efter halloween er det nemt at fjerne PU skum fra plastik ved blot at skære skummet af. Det samme kan man gøre med pladen og på den måde genbruge plader og skelet.
Materialeliste
- PU skum fra Biltema (2 dåser)
- Pladerester
- Tagshingles
- PVL leder 1,5 mm2
- 20×40 fliser (3 stk)
Se meget mere om Halloweenudsmykning her
På Elmstreet.dk kan du se meget mere om min halloween projekter lige her